De thailandske myndigheder vil generobre det område i hovedstaden Bangkok, hvor de rødklædte regeringsfjendtlige demonstranter befinder sig.
Det siger premierminister Abhisit Vejjajiva, som dog ikke vil røbe, hvornår eller hvordan det vil ske.
Rødskjorterne har nu i tre uger besat Ratchaprasong-området i hjertet af Bangkoks forretningskvarter.
- Ratchaprasong vil blive generobret, men vi kan endnu ikke afsløre hvordan og hvornår. Det afhænger af flere ting, siger Abhisit.
Han holdt søndag en tale til nationen, hvor han tonede frem på skærmen side om side med landets hærchef, Anupong Paojinda, der ellers har fremstået højst uvillig til at fordrive rødskjorterne med vold.
Lørdag afviste premierminister Abhisit et kompromisforslag fra de regeringsfjendtlige demonstranter, som har tilbudt at stoppe deres protester, hvis regeringen udskriver valg inden 30 dage.
Derfor frygter demonstranterne nu, at militæret vil slå hårdt ned på de protester, der fortsat præger Bangkoks gader.
De rødklædte demonstranter er tilhængere af den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, som blev væltet i 2006. De kræver den nuværende regerings afgang og et nyvalg.
Også flere tusinde gulklædte, regeringsvenlige demonstranter er gået på gaden i hovedstaden for at vise deres utilfredshed med de rødklædtes protester.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker