Thailands regering: Vi fastholder valgdato trods uro
Thailands overgangsregering bekræfter, at valget i landet vil blive afholdt som planlagt 2. februar.
Udmeldingen kommer efter et møde onsdag, hvor et forslag fra valgkommissionen om at udskyde det, blev afvist.
Premierminister Yingluck Shinawatra havde inviteret både politiske partier og protestgrupperne ledet af Suthep Thaugsuban til mødet, men de fleste blev væk.
- Vi mener, at valget vil kunne genskabe roen. Vi kan se, at støtten til hr. Suthep er dalende. Når han bryder loven, så er flertallet imod ham, siger Thailands vicepremierminister, Pongthep Thepkanchana.
Natten til onsdag blev en af de ledende thailandske oppositionsfigurers hus ødelagt af en eksplosion.
Boligen tilhører Demokraternes partileder, Abhisit Vejjajiva, som er tidligere premierminister.
Demokraterne er Thailands største oppositionsparti, og de har sagt, at de vil boykotte det kommende valg.
Thailand har i den senere tid været plaget af politiske uroligheder, og tusindvis af demonstranter samlede sig tirsdag foran regeringsbygninger i hovedstaden Bangkok.
Demonstranterne forsøgte at forhindre de ansatte i at tage på arbejde - og derved lægge pres på landets premierminister, Yingluck Shinawatra, og den siddende regering, som beskyldes for at være korrupt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned