Regeringen i Thailand med premierminister Abhisit Vejjajiva tager imod tilbuddet fra den rødklædte opposition om forhandlinger.
En talsmand for Abhisit siger, at premierministeren er villig til at gå i dialog med de regeringsfjendtlige demonstranter, som ønsker regeringen afsat.
Han stiller dog som betingelse, at de rødklædte ikke medvirker til at skabe yderligere spændinger i hovedstaden Bangkok.
- Premierministeren er villig til at sætte sig ned og tale om betingelserne for afholdelsen af et valg og en ændring af forfatningen, siger talsmand Panitan Wattanayagorn.
Han understreger dog, at regeringens position ikke har ændret sig.
- Vores position er den samme. Vi er åbne over for forhandlinger og samtaler forudsat, at de (demonstranterne, red.) opfører sig på en måde, der ikke skaber spændinger, lyder meldingen.
Talsmanden kommenterer ikke kravet fra oppositionen om, at forhandlingerne skal foregå via en tredjepart.
Titusindvis af demonstranter opholder sig i øjeblikket i Bangkoks forretningsdistrikt, der bevogtes af hundredvis af bevæbnede soldater fra den thailandske hær.
Tidligere onsdag erklærede de rødklædte demonstranter sig villige til at forhandle indirekte med landets styre for at undgå blodige sammenstød med soldaterne i hovedstaden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker