Thailands regeringschef vil forhandle
Thailands premierminister, Yingluck Shinawatra, siger, at hun er klar til at "åbne enhver dør" til forhandlinger med demonstranter, som ønsker hende fjernet fra sin post.
Samtidig påpeger hun, at militæret ikke har blandet sig i konflikten.
- Militæret har indtaget en neutral rolle, og det ønsker at se en fredelig udvej, forklarer Shinawatra på et tv-pressemøde.
Hun siger også, at politiet ikke vil bruge magt over for demonstranterne i Bangkoks gader.
Mens hun talte, affyrede politiet gummikugler mod demonstranter, der forsøger at trænge ind i et område, hvor premierministerens kontor ligger.
Forinden var der også brugt tåregas mod demonstranterne.
- Vi skifter mellem at bruge vandkanoner, tåregas og gummikugler. Gummikuglerne bliver kun brugt i ét område, og det er broen nær premierministerens bygning, siger den nationale sikkerhedschef, Paradorn Pattanathabutr.
Demonstranterne har givet premierministeren en frist indtil tirsdag til at træde tilbage.
De er vrede over, at hun har forsøgt at få vedtaget et amnesti, der ville gøre det muligt for hendes korruptionsdømte bror, den tidligere premierminister i Thailand Thaksin Shinawatra, at vende tilbage fra sit eksil.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde