Thailands rødklædte demonstranter erklærer sig villige til at acceptere premierminister Abhisit Vejjajivas forsoningsplan, der blandt andet vil føre til afholdelsen af et valg den 14. november.
Det siger en leder af de såkaldte rødskjorter, der i ugevis har protesteret i hovedstaden Bangkoks gader, fordi de er utilfredse med den siddende regering.
- For at forhindre yderligere tab af menneskeliv har rødskjorternes ledere enstemmigt besluttet at bakke op om premierministerens køreplan, som vi byder velkommen, siger protestleder Veera Musikapong.
Premierminister Abhisit erklærede sent mandag, at han er klar til at afholde valg i midten af november, hvis alle parter i konflikten accepterer den forsoningsplan, som skal løse den langvarige politiske krise i landet.
Demonstranterne er dog endnu ikke klar til at trække sig tilbage fra deres barrikader i den centrale del af hovedstaden.
- Nej, nej, ikke endnu. Vi kan ikke bare forsvinde øjeblikkeligt, siger en anden protestleder Jaran Dittapichai efter et møde med flere end 20 andre rødklædte ledere.
Premierminister Abhisits forsoningsplan rummer fem krav, som alle skal være opfyldt, før der kan afholdes valg den 14. november. Det vil i givet fald være et år før tid.
De fem punkter handler om respekt for monarkiet, større social lighed, ikke-partipolitiske massemedier, en uafhængig undersøgelse af den nuværende politiske krise og en debat om behovet for en forfatningsreform.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde