Thailandske grottedrenge får invitation til VM-finale
På trods af den store fare, de befinder sig i, lykkes det tilsyneladende de indespærrede drenge at bevare roen, mens de venter på at blive reddet ud af grotten. Dette billede stammer fra en video, som en dykker fra den thailandske hær har optaget inde i grotten. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Handout/Ritzau Scanpix
Der venter en særlig gave til det thailandske hold fodbolddrenge, som venter på at blive reddet ud af grotte.
Hele verden følger med i bestræbelserne på at redde det thailandske fodboldhold, som i to uger har været fanget i en oversvømmet grotte.
Det gælder tilsyneladende også toppen i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).
I hvert fald har præsidenten, Gianni Infantino, lovet de indespærrede drenge, at de får en tur til VM-finalen i Moskva 15. juli, hvis de er ude af grotten til den tid.
- Hvis de bliver genforenet med deres familier i de kommende dage, som vi alle håber, og hvis deres helbred tillader dem at rejse, så vil Fifa med glæde invitere dem til årets VM-finale som vores gæster, skriver Infantino i et brev til det thailandske fodboldforbund.
Holdet, der består af 12 drenge i alderen 11 til 16 og deres træner, besluttede sig efter en træning for at udforske Tham Luang-grotten i Chiang Rai-provinsen.
Kraftig regn og stigende grundvand betød imidlertid, at holdet blev fanget i grotten uden mulighed for at komme ud.
Først i denne uge lykkedes det dykkere at lokalisere dem i en luftlomme i grotten, og nu arbejdes der på højtryk på at få dem ud derfra.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde