The Guardian er ramt af hackerangreb og sender folk hjem
The Guardian er blevet ramt af et hackerangreb og har bedt ansatte om at arbejde hjemmefra resten af ugen. (Arkivfoto). Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Ansatte hos The Guardian er blevet bedt om at arbejde hjemmefra efter et alvorligt hackerangreb mod avisen.
Den britiske avis The Guardian er blevet udsat for et hackerangreb.
Det skriver avisen onsdag på sin hjemmeside.
- The Guardian er blevet ramt af en alvorlig it-hændelse, der menes at være et ransomwareangreb, skriver avisens medieredaktør, Jim Waterson.
Det er et angreb, hvor hackere eksempelvis får adgang til eller overtager computersystemer og fremsætter krav for at give dem tilbage.
Angrebet begyndte tirsdag aften og har ramt dele af avisens tekniske infrastruktur. The Guardian kan dog fortsat udgive nyheder på sin hjemmeside og forventer også at udgive en fysisk avis torsdag.
De fleste ansatte hos avisen er blevet sendt hjem på grund af angrebet.
- Vi fortsætter med at holde medarbejdere og alle andre, der er påvirket, opdateret. Vi kommer med en opdatering igen sidst på dagen, siger direktør Anna Bateson og chefredaktør Katharine Viner til de ansatte.
- Med undtagelse af nogle få nøglepositioner så vil vi gerne have, at alle arbejder hjemmefra resten af ugen, indtil I får besked om andet, lyder det.
Nyhedsmedier over hele verden - herunder Danmark - har tidligere været udsat for hackerangreb af både kriminelle og fremmede stater.
Et ransomwareangreb, som det The Guardian er udsat for, vil ofte være udført af kriminelle, der ønsker at få penge ud af deres angreb.
The Guardian blev grundlagt for godt 200 år siden - i 1821. Den betragtes som en af de mest indflydelsesrige aviser i Vesten.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker