Avisen The Washington Times fyrer tilsyneladende 370 medarbejdere, hvilket svarer til 40 procent af selskabets stab.
Jonathan Slevin, avisens udgiver og bestyrelsesformand, siger, at fyringerne er del af en omstruktureringsproces, der skal forvandle avisen til et moderne mediehus.
- Vi har udviklet planer, som skal sikre vores position og forbedre vores vitale rolle i det foranderlige mediemarked i disse udfordrende økonomiske tider, siger Slevin, der kun har været i spidsen for avisen i knap en måned.
The Times skal agere efter de nuværende"markedsrealiteter", siger udgiveren. Set i forhold til den udmelding kan det overraske, at en del af Slevins nye strategi er, at avisen skal uddeles gratis til "udvalgte mediebrugere i dele af den føderale regering såvel som andre centrale institutioner".
I samme ombæring som The Washington Times vælger at opsige medarbejdere, siger avisen The Miami Herald, at de fyrer 24 ansatte. Siden marts har avisen reduceret sin medarbejderstab med 19 procent eller 175 ansatte.
Ligesom mediebranchen i resten af den vestlige verden slås amerikanske mediehuse med faldende oplag og svindende annonceindtægter.
Tidligere i 2009 accepterede de ansatte på avisen The New York Times at gå fem procent ned i løn for at beholde deres job. Avisen har også været gennem fyringsrunder i 2009.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker