Thorning om Boston-bomber: Modbydelig og fej handling
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tager afstand fra bomberne i Boston, som har dræbt tre personer i forbindelse med Boston-Marathon.
- De bomber, der ramte Boston er en modbydelig og fej handling, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun mener dog, at man skal være forsigtig med, at dømme nogen på baggrund af de oplysninger, som hidtil er kommet frem:
- Det er vigtigt, at vi ikke skrider til forhastede konklusioner.
- Obama har understreget, at personerne bag angrebet vil blive stillet for retten, og det er også det rigtige svar, når demokratiet bliver angrebet på denne måde, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun vil nu skrive et personligt brev til USA's præsident Barack Obama, hvor hun udtrykker sin medfølelse med ofrene og entydige støtte.
Også udenrigsminister Villy Søvndal (SF) tager afstand fra bomberne.
- Det er chokerende at høre om bombesprængningerne i Boston, og mine tanker går til ofrene og deres familier og pårørende.
- Vi ved endnu ikke, hvilke motiver der ligger bag disse vanvittige handlinger, og vi skal ikke komme med forhastede konklusioner.
- Men jeg kan kun fordømme dem og på det kraftigste tage afstand fra dem, uanset om det er terror eller en gal mands værk eller noget helt andet, siger Villy Søvndal i en kommentar.
Selvom flere danske løbere deltog i Boston Maraton, så er ingen danskere tilsyneladende blevet ramt:
- Udenrigsministeriet, generalkonsulatet i New York og det danske honorære konsulat i Boston følger sagen, ligesom der er kontakt til den danske rejsebranche.
- Jeg kan oplyse, at der ikke foreligger oplysninger om, at der skulle være danskere blandt de omkomne eller sårede, siger Villy Søvndal.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker