Thorning stiller sig på Sydkoreas side efter atomforsøg
Mens atomprøvesprængningen i Nordkorea møder dyb global foragt, så udtrykker statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) samtidig støtte til Sydkorea, der igen trues af sin kommunistiske nabo.
- Fra dansk side fordømmer vi den underjordiske atomprøvesprængning, som Nordkorea har foretaget. Den er i klar strid med de internationale regler og landets forpligtelser, siger Helle Thorning-Schmidt i en pressemeddelelse.
Hun tilføjer:
- Det er helt afgørende, at det internationale samfund reagerer skarpt på denne seneste provokation fra Nordkorea, der kun bidrager til at øge spændingerne i regionen.
- Vi må fra international side lægge pres på nordkoreanerne for at få dem tilbage til forhandlingsbordet.
- Jeg vil samtidig gerne udtrykke vores klare støtte til den sydkoreanske regering og befolkning, der endnu engang trues af en utilregnelig nabo, siger statsministeren.
Sidste år besøgte Helle Thorning-Schmidt selv Sydkorea i forbindelse med et internationalt topmøde om atomsikkerhed.
I forbindelse med møder opholdt Helle Thorning-Schmidt sig også kort på grænsen mellem Nord- og Sydkorea, der er en af verdens mest befæstede grænser.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde