Ti tilskadekomne i sporvognskollision i Göteborg
To sporvogne er stødt sammen i Göteborg. Foto: 9200 Adam Ihse/Ritzau Scanpix
En sporvogn er ifølge anmeldelse kørt ind i en anden bagfra i det nordøstlige Göteborg.
Ti personer er kommet til skade i forbindelse med et sammenstød mellem to sporvogne i Göteborg mandag.
Det skriver det svenske medie Aftonbladet.
Ulykken er sket i bydelen Gamlestaden i den nordøstlige del af byen.
- Omkring ti personer er kommet til skade, og en af dem er kommet lidt mere alvorligt til skade, siger politiets pressetalsperson Hans-Jörgen Ostler ifølge det svenske medie.
Det er uklart, hvad omfanget af skaderne er.
Politiet fik anmeldelsen om sammenstødet kort før klokken 19 mandag.
Et "større" antal personer fra redningstjenester skal være til stede. Fire ambulancer er blevet sendt til stedet.
- Vi har i første omgang fået oplysninger om, at folk har fået blødninger og nakkesmerter, siger Peter Adlersson fra svensk politi ifølge nyhedsbureauet TT.
Der er igangsat en efterforskning om uagtsomhed i trafikken og legemsbeskadigelse.
Det står ikke umiddelbart klart, hvad årsagen til ulykken var.
Anmeldelsen lød ifølge Aftonbladet, at den ene sporvogn kørte ind i den anden bagfra. Ulykken skal være sket mellem stoppestederne Hjällbo og Gamlestaden.
En vogn skal være kørt af sporet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde