Det rapporterer asiatiske medier.
Protesterne kommer samtidig med, at Tibets hovedby, Lhasa, er fyldt med buddhistiske pilgrimme for at fejre Saga Dawa, der er årsdagen for Buddhas fødsel.
Der er tale om den første større protest mod den kinesiske dominans i Tibet, siden omfattende uroligheder og demonstrationer mod Kina fandt sted i 2008.
To mænd satte ild til sig selv uden for et templet Jokhang Tempel, der er pilgrimmenes samlingsplads i Lhasa centrum. Politiet slukkede ilden, og den ene overlevede.
Kinesiske sikkerhedssoldater greb straks ind og har tilbageholdt flere hundrede beboere og pilgrimme, rapporterer den amerikansk støttede Radio Free Asia.
Oplysningerne er ikke bekræftet af uafhængige kilder. Udenlandske journalister og observatører skal have speciel tilladelse for at rejse til Lhasa.
I den sydvestkinesiske Aba region, der er domineret af tibetanere, satte en kvinde ild til sig selv også i protest mod kinesiske myndigheder.
Kvinden, der var mor til tre, døde af sine brandsår. Der skriver den tibetanske gruppe Free Tibet, der har hovedsæde i London.
38 tibetaner har sat ild til sig selv i Tibetanske områder i protest mod den kinesiske tilstedeværelse i området siden 2009.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker