Det tætbefolkede nordøstlige USA er allerede i slutningen af oktober kommet til at opleve julestemning - dog i form af snestorm. I visse områder ventes der op mod 30 centimeter sne og nedrevne ledninger og deraf følgende afbrud i elforsyningen.
Flere end 44.000 el-kunder i Pennsylvania, Maryland og West Virginia står uden strøm, oplyser forsyningsselskabet Allegheny Power. Samtidig melder Philadelphias internationale lufthavn om timelange forsinkelser.
Sneen har også givet problemer for 100.000 football-fans i forbindelse med en kamp på State College i Pennsylvania mellem Penn State og Illinois Universitet.
Ved middagstid faldt der nogle få snefnug i områder i New Jersey og New York.
- Det er et voldsomt sneuvejr i oktober. Det er sjældent, vi ser så dybe lavtryk med så kraftige snestorme, siger chefmeteorolog Paul Walker fra websitet AccuWeather.com.
Mens sne i oktober ikke er usædvanligt, så vil dette uvejr, der begyndte som regnvejr og ændrede sig til sne, da temperaturen faldt, kunne sætte rekord.
Hartford, Connecticut, Allentown, Pennsylvania og Worcester, Massachusetts er blandt de byer, der kan vente op mod 30 centimeter sne, hedder det i vejrudsigterne.
Allentown plejer typisk først at se den første målbare sne omkring 5. december, oplyser The Weather Channel. Normalt dækkes Boston af sne i slutningen af november, mens New York og Philadelphia ikke oplever de hvide fnug før i midten af december.
De store kystbyer ventes ikke at gå ram forbi, hvad angår denne weekends snestorm, siger meteorologerne.
New York kan vente 10 centimeter snefald, som ventes at klinge af lørdag aften, oplyser The Weather Channel. I Boston vil eftermiddagsregnen gå over i sne i løbet af aftenen, og der ventes 7,5 centimeter.
Langs kysterne ventes vindstød på op mod 72 kilometer i timen, hvilket kommer til at gå ud over både træer og el-ledninger.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned