Tidligere chef for IT-gigant bekræfter: Jeg vil være præsident
Tidligere HP-chef mener, at hendes forståelse for økonomi - og verden generelt - gør hende til stærk kandidat.
Carly Fiorina, som er tidligere direktør i it-virksomheden HP, bekræfter mandag, at hun stiller op ved det amerikanske præsidentvalg 2016.
Hun er den eneste kvindelige kandidat i den republikanske lejr.
Fiorina har tidligere mere end antydet, at hun ønsker at afløse Barack Obama, og det bekræfter hun mandag i programmet "Good Morning America" på ABC News.
- Ja, jeg går efter at blive præsident. Jeg mener, at jeg er den bedste til jobbet, fordi jeg forstår, hvordan økonomien hænger sammen. Jeg forstår verden, forstår folk og hvordan den hænger sammen, siger Fiorina.
Eksdirektøren har ikke tidligere siddet på en politisk post.
Den mest fremtrædende kandidat hos Republikanerne, og bookmakernes største favorit, er den tidligere Florida-guvernør Jeb Bush, som har skrevet på Facebook, at han undersøger mulighederne for at stille op.
Han er søn af tidligere præsident George H.W. Bush, og bror til den seneste republikanske præsident, George W. Bush.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde