Tidligere egyptisk topfigur er død

Egyptens tidligere vicepræsident Omar Suleiman, der i en årrække var leder af efterretningstjenesten i Kairo, da Hosni Mubarak var ved magten, døde torsdag i USA.

Offentliggjort Sidst opdateret

Suleiman, som blev 76 år, blev udnævnt til vicepræsident, da opstanden mod Mubarak brød ud i januar sidste år.

Han forlod Egypten, efter at han uden held havde stillet op ved landets første frie præsidentvalg i maj.

Både islamister og sekulære reformister anså den tidligere efterretningschefs kandidatur som en fare for demokratiets udvikling.

Suleiman spillede en central rolle, da Egypten indgik en fredsaftale med Israel i 1979.

/ritzau/AFP