Tidligere formand nægter at stå i spidsen for førerløst Ukip
Nigel Farage tilbage på arbejdet onsdag som Ukip's medlem af Europa-Parlamentet. Foto: AP/Jean-francois Badias
AP/Jean-francois Badias
Den tidligere formand, Nigel Farage, vil ikke tilbage på posten. Jeg har gjort mit arbejde, siger han
Nigel Farage udelukker, at han igen vil stille sig i spidsen for det EU-fjendtlige britiske parti Ukip.
Hans afløser som formand, Diane James, trådte tirsdag overraskende tilbage efter kun 18 dage på posten.
Det kaster Ukip ud i en krise kun tre måneder efter, at partiets mærkesag - at få Storbritannien ud af EU - fik flertal ved en folkeafstemning.
- Jeg er så ked af det, der er sket, men jeg vil sige, at det er bedre, at det skete nu og ikke om seks måneders tid, siger Farage til Sky TV.
Han udelukker, at han igen skal overtage formandsposten.
- Overhovedet ikke. Jeg har gjort mit arbejde, siger han
Han håber på, at en af Ukips bedre kendte politikere vil være villig til at tage over.
Diane James sagde tirsdag, at hun ikke havde den fulde støtte fra sine partikolleger, og at hun trådte tilbage af personlige og professionelle grunde.
Indtil for kort tid siden havde ingen forestillet sig Diane James, der er medlem af Europaparlamentet, som formand for Ukip.
Men hun skød frem i feltet af kandidater til at afløse Nigel Farage, efter at næstformand Paul Nuttall afviste at kandidere til formandsposten.
Det skete, samtidig med at en anden favorit Steven Woolfe måtte trække sig på grund af en procedurefejl.
En af de mulige afløsere for Diana James er dog Steven Woolfe, men også Douglas Carswell, partiets eneste medlem af det britiske parlament, anses også for at være en mulighed.
Nigel Farage støttede Diane James' kandidatur, og det samme gjorde partiets største økonomiske bidragyder, Arron Banks.
Den konservative regering under ledelse af den nytiltrådte premierminister, Theresa May, har endnu ikke fremlagt sin plan for brexit. Men May har lovet, at den formelle udmeldelse af EU bliver sat i gang senest til marts.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde