En pensioneret general ser ud til at vinde søndagens præsidentvalg i Guatemala, der lider under stor fattigdom, høj arbejdsløshed og en enorm kriminalitet.
Baseret på en optælling af cirka en fjerdedel af de afgivne stemmer står den tidligere militærmand Otto Pérez Molina til at blive landets nye præsident.
Pérez fører ifølge den foreløbige opgørelse med 54,8 procent, mens modkandidaten, den velhavende forretningsmand Manuel Baldizon, støttes af 45,2 procent, ifølge valgkommissionen i landet.
Da valglokalerne søndag åbnede i Guatemala var stemningen præget af bitre beskyldninger om køb af stemmer mellem de to præsidentkandidater.
Otto Pérez Molina anklagede sin rival for at købe sig til stemmer blandt andet ved at dele madkuponer ud til de fattige.
60-årige Pérez er gået til valg på at knuse de voldelige narkotikabander, som har gjort Guatemala til et af verdens farligste lande.
- Jeg stemmer på general Otto Pérez Molina på grund af hans fortid i militæret, siger en ældre buschauffør til nyhedsbureauet Reuters, og begrunder det med, at Pérez har de bedste forudsætninger for at dæmme op for kriminaliteten i landet.
Pérez har stillet vælgerne i udsigt, at han vil slå ned på landets mange kriminelle med en "fast hånd". Det hører til undtagelsen, at politiet i Guatemala opklarer mord eller andre forbrydelser. Ifølge FN opklares i snit kun to ud af 100 forbrydelser.
Lige meget, hvem der vinder, får Guatemala sin første kvindelige vicepræsident.
En sejr til Pérez bringer 49-årige Roxana Baldetti ind på den politiske scene, mens Baldizon tager 68-årige Raquel Blandon med.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde