Sri Lankas tidligere hærchef, general Sarath Fonseka, er af en militærdomstol fundet skyldig i at have involveret sig i politik, mens han var i uniform.
Domstolen har ifølge en militærkilde besluttet, at den 59-årige Fonseka fratages sin rang og alle de medaljer, han har fortjent i sin 40-årige karriere.
Embedsmænd siger, at dommen over general Sarath Fonseka først skal godkendes og underskrives af præsident Mahinda Rajapakse, før den træder i kraft.
En anden militærret er ved at undersøge, om der skal rejses tiltale mod Fonseka for at være involveret i korruption.
General Sarath Fonseka blev nationalhelt i Sri Lanka, da han besejrede oprørsgruppen De Tamilske Tigre, LTTE, i en voldsom militær offensiv i maj sidste år. Dermed blev der sat punktum for 37 års blodig borgerkrig.
I januar stillede Fonseka op som kandidat til præsidentvalget, men han tabte til den siddende præsident, Mahinda Rajapakse, som blev genvalgt.
To uger senere blev Sarath Fonseka anholdt og varetægtsfængslet af militæret. Alligevel lykkedes det ham i april at blive valgt til parlamentet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker