Tidligere italiensk epicenter indfører udgangsforbud om natten
I den italienske region Lombardiet vil det fra torsdag være forbudt at bevæge sig uden for i nattetimerne.
Fra på torsdag vil det være forbudt at bevæge sig uden for i nattetimerne i den norditalienske region Lombardiet.
Således har de regionale myndigheder valgt at indføre et udgangsforbud, der gælder timerne fra klokken 23 til klokken 5.
Lombardiet var i foråret epicenter for coronapandemien, da den bevægede sig fra Asien til Europa.
Dengang udløste udbruddet en stor nedlukning af samfundet i et forsøg på at bremse smittespredningen.
I takt med at smittetallene faldt, lempede myndighederne restriktionerne.
Den seneste tid er smittetallene i regionen dog begyndt at stige voldsomt.
Derfor gav den italienske sundhedsminister, Roberto Speranza, mandag grønt lys til at indføre nye restriktioner i regionen.
- Det er et passende og symbolsk vigtigt initiativ, der ikke burde have alvorlige økonomiske konsekvenser.
Sådan lyder det tirsdag fra regionens præsident, Attilio Fontana, i avisen La Repubblica.
Fredag blev der for første gang registreret flere end 10.000 nye tilfælde af coronasmitte i Italien på et enkelt døgn. Hårdest ramt er altså regionen Lombardiet, der blandt andet omfatter storbyen Milano.
Mandag blev der tilføjet 1687 nye tilfælde af coronavirus alene i Lombardiet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker