Tidligere Kosovo-leder frikendt for krigsforbrydelser
Kosovos forhenværende premierminister 44-årige Ramush Haradinaj er frikendt for anklager om, at han under Kosovo-krigen i 1998 og 1999 gjorde sig skyldig i mord på serbere og andre ikke-albanere.
FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag har fastslået, at Haradinaj og to af hans rådgivere ikke er skyldige.
- Domstolen finder jer ikke-skyldige i alle anklager, sagde dommeren, og herefter blev de anklagede beordret løsladt.
De to andre er den 41-årige Idriz Balaj og Lahi Brahimaj på 42.
Ifølge anklagemyndigheden deltog de tre i en kriminel plan om, at serberne skulle drives ud af Kosovo, der dengang blev regeret fra Beograd, hovedstaden i Serbien.
Domstolen i Haag har nu afgjort, at der ikke er beviser for, at de tre har deltaget i sådan en plan.
De tre kosovoalbanere har været igennem en retssag i domstolen tidligere. I 2008 blev Haradinaj og Balaj også frifundet, mens Brahimaj blev dømt seks års fængsel for at have begået tortur.
Men FN's anklagere appellerede, og det er dommene i appelsagen, der nu er faldet.
De tre var højtstående ledere i Kosovos befrielseshær (KLA), da Kosovo kæmpede for at rive sig løs fra Serbien.
Senere blev Haradinaj premierminister, men han sad kun på denne post i 100 dage. Så valgte han at overgive sig til FN's krigsforbrydertribunal i Haag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker