Tidligere PET-chef: Festivaler evakueres hurtigere
I Tyskland er en stor musikfestival med omkring 90.000 gæster blevet evakueret på grund af trussel om terror.
Der skal mindre til, før der trykkes på knappen til at sætte gang i en evakuering.
Det mener tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen, efter at en stor rockfestival i Tyskland fredag blev afbrudt på grund af en terrortrussel.
Han ser en klar sammenhæng med angrebet mod en koncert i Manchester, der fandt sted i maj.
- Hvis jeg skal vurdere på det, så vil man hurtigere end før gå ind og tage stilling til en evakuering, siger han.
I hans øjne vil der over sommeren blive udvist særlig stor varsomhed over for festivaler og andre festlige begivenheder.
- Vi kommer ikke udenom, at det, der skete i Manchester, selvfølgelig har gjort indtryk på en sådan måde, at man nu har en fornemmelse af, at der gås mod de blødeste mål, siger han.
- Der hvor der er fest og farver, hvor mange unge mennesker er samlet, det er der, hvor man desværre ser, at de sætter ind.
Det er den tyske musikfestival Rock am Ring, der måtte stoppe samme aften, som den blev sat i gang.
Festivalen har i gennemsnit omkring 90.000 gæster. Dermed er den på samme størrelse som den danske Roskilde Festival.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde