Polens tidligere vicepremierminister, Andrzej Lepper, er blevet idømt to år og tre måneders fængsel for at have krævet seksuelle ydelser til gengæld for at behandle en jobansøgning velvilligt.
Leppers tidligere rådgiver Stanislaw Lyzwinski blev sideløbende idømt fem års fængsel for voldtægt og sexchikane ved samme domstol i Piotrkow Trybunalski i det centrale Polen.
Den populistiske Lepper var vicepremierminister i 2006-2007 i koalitionsregeringen ledet af formanden for partiet Lov og Orden, Jaroslaw Kaczynski.
Den meget omtalte sexskandale brød ud i december 2006, da den dengang 33-årige Aneta Krawczyk beskyldte Lepper og Lyzwinski for at have krævet seksuelle ydelser til gengæld for et job i Samoobrona, deres parti.
Skandalen rystede polsk politik og var medvirkende til, at Kaczynskis koalitionsregering kollapsede i sommeren 2007.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet