Tidligere premierminister Liz Truss taber mandat til Labour-kandidat
Liz Truss er den kortest siddende premierminister i Storbritanniens historie. Hun overtog posten 6. september 2022 og trak sig 20. oktober 2022. Fredag mistede hun efter det britiske parlamentsvalg sit sæde i det britiske Underhus. (Arkivfoto). Foto: Daniel Leal/Ritzau Scanpix
Markante skikkelser i Det Konservative Parti har i forbindelse med parlamentsvalg mistet deres mandat.
Den tidligere britiske premierminister Liz Truss mister sit mandat i det britiske parlament.
Det står klart, efter at stemmerne i hendes valgkreds South West Norfolk i det østlige England er blevet optalt fredag morgen, skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Vi har ikke leveret tilstrækkeligt på de områder, som befolkningen ønsker, siger Truss til BBC.
Adspurgt om hendes fremtid i politik svarer hun, at det er noget, som hun skal bruge "en smule tid" til at tænke over.
I stedet bliver det Labour-kandidaten Terry Jermy, der med 11.847 stemmer sikre sig valgkredsen. Liz Truss fra Det Konservative Parti fik 11.217 stemmer.
Liz Truss er den kortest siddende premierminister i Storbritanniens historie.
Hun blev indsat som premierminister 6. september 2022, efter Boris Johnson havde trukket sig fra posten efter en række skandaler.
Halvanden måned efter - den 20. september - trak Truss sig som premierminister. Det skete efter en turbulent tid, hvor hendes store pakke med skattelettelser måtte trækkes tilbage.
Efterfølgende blev Rishi Sunak indsat som premierminister for Det Konservative Parti.
De britiske vælgere var torsdag ved valgurnerne for at afgive deres stemmer til det britiske parlamentsvalg.
Fredag morgen klokken lidt i seks havde Labour sikret sig flertal i Underhuset.
Stemmerne er endnu ikke optalt, og derfor er alle pladserne i parlamentet ikke fordelt.
Klokken 08.50 har Labour indtil videre sikret sig 410 ud af 650 pladser. Der skal 326 pladser til for at danne flertal.
Samtidigt har Det Konservative Parti vundet 119 pladser.
Liz Truss er ikke den eneste markante skikkelse, der ikke har formået at opnå genvalg til Underhuset.
Flere ministre og medlemmer af Rishi Sunaks kabinet var natten til fredag vidne til, at en kandidat fra et andet parti overtog mandatet i den valgkreds, som de var opstillet i, skriver AFP.
Det gælder blandt andet den britiske forsvarsminister Grant Shapps, der mistede sit sæde i Welwyn Harfield, mens lederen af underhuset, Penny Mordaunt, tabte valgkredsen Portsmouth North.
Også uddannelsesminister Gillian Keegan, justitsminister Alez Chalk, kulturminister Lucy Frazer, transport- og innovationsminister Michelle Donelan og veteranminister Johnny Mercer måtte vinke farvel til deres pladser i Underhuset.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned