Tidligere russisk milliardær vil blive i Schweiz
Den tidligere russiske oliemilliardær og Putin-kritiker Mikhail Khodorkovskij, som sad fængslet gennem 10 år i Rusland, har ansøgt om fast opholdstilladelse i Schweiz, oplyser hans talsmand.
- Hans ansøgning om fast opholdstilladelse er udfyldt, siger Boris Durende, som er talsmand for den 50-årige Khodorkovskij, der indkvarterede sig på et hotel i Zürich kort efter, at han blev benådet og frigivet fra fængslet i december.
Han har tidligere fået et midlertidigt visum i Schweiz.
Khodorkovskij har siddet 10 år i fængsel og ansås tidligere for at være Ruslands præsident, Vladimir Putins, værste politiske fjende.
Den 50-årige forretningsmand har ikke længere intentioner om at udfordre Ruslands præsident og har tidligere udtalt, at han ikke tør vende hjem til Rusland.
Privat er han gift med Inna, der sammen med parrets børn i dag er bosat i Schweiz.
Den løsladte Putin-kritiker stod tidligere i spidsen for det russiske olieimperium Yukos og var kortvarigt Ruslands rigeste mand.
Mens Mikhail Khodorkovskij styrede sit olieimperium brugte han store summer penge på sociale programmer.
Initiativerne kunne ses som forsøg på at køre sig i stilling til det russiske parlamentsvalg i 2003, og Khodorkovskij udfordrede også Putin på tv. Senere på året blev Yukos-rigmanden anholdt, anklaget for underslæb og hvidvask af penge i milliardklassen.
Khodorkovskij blev i Vesten anset for at være politisk fange.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker