Tidligere snigskytte dræber fire personer i Florida
En 33-årig kvinde og hendes tre måneder gamle baby var blandt ofrene for en drabsmand i Florida.
Fire personer i Florida er søndag blevet dræbt af en forhenværende snigskytte i det amerikanske militær.
Det oplyser sherif Grady Judd fra Polk County, hvor skyderierne fandt sted.
Ofrene for skuddene var en 40-årig mand, der blev skudt og dræbt i et boligområde i Polk County i Florida, en 33-årig kvinde og hendes tre måneder gamle søn og en 62-årig kvinde, som var det dræbte barns bedstemor.
Den mistænkte 33-årige mand, der var iført fuld kampuniform, overgav sig selv, efter at han blev såret i ildkamp med politiet. Forinden havde han også såret en 11-årig pige.
Det vides umiddelbart ikke, hvad der udløste de dødelige angreb.
Manden, der i sin militærtid var udsendt til USA's krige i Irak og Afghanistan, har fortalt politiet, at han er en "overlever", og at han havde indtaget det euforiserende stof methamfetamin.
Uden at uddybe nærmere fortalte han også politiet, at "I ved, hvorfor jeg gjorde det her".
Efter at have overgivet sig selv blev han bragt til behandling for sit skudsår på et hospital. Her forsøgte han at angribe politibetjente, og læger gav ham derefter beroligende medicin.
Den mistænkte blev efter at være behandlet bragt til en lokalt fængsel. Ifølge sherif Grady Judd er en efterforskning indledt.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker