Tidligere tysk PDS-formand Lothar Bisky er død
Den tyske politiker Lothar Bisky, som blandt andet har været partileder for venstrepartiet PDS og senere præsident for Europæisk Venstrepari i EU-Parlamentet, er død. Han blev 71 år.
Det meddeler Die Linkes partileder, Gregor Gysi.
I 2007 blev Bisky sammen med Oskar Lafontaine formand for Die Linke, der er en sammenslutning af PDS og det venstreorienterede socialdemokratiske parti WASG.
Lothar Bisky blev født 17. august 1941 i Zollbrück i Hinterpommern, der i dag ligger i Polen.
Familien blev fordrevet i 1947, og Bisky voksede op i fattigdom i den vesttyske delstat Slesvig-Holsten.
I 1959 flyttede han frivilligt til Østtyskland, fordi han ikke mente, at han havde en fremtid i Vesttyskland.
Lothar Bisky skabte sig siden et navn som rektor for filmhøjskolen i Postdam-Babelsberg.
Han blev politisk aktiv, da Berlinmuren faldt.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned