Tiger angriber og dræber kvindelig dyrepasser i Spanien
En 37-årig kvindelig dyrepasser blev angrebet i tigerbur i Benidorm. Hendes liv stod ikke til at redde.
En dyrepasser er omkommet efter at være blevet angrebet af en bengalsk tiger i en naturpark i den spanske by Benidorm, skriver avisen El Mundo.
Den 37-årige kvinde blev angrebet lørdag eftermiddag. En ambulance blev tilkaldt af politiet, rapporterer nyhedsbureauet AP. Men kvindens liv kunne ikke reddes.
Parken var åben, da tigeren angreb kvinden, men buret var ikke synligt for havens gæster, og der var således ingen vidner til angrebet.
Omstændighederne omkring hændelsen er derfor ikke klarlagt. Politiet har indledt en undersøgelse af hændelsen.
Dyrepasseren blev ifølge politiet angrebet i det store dyrs bur i naturparken Terra Natura de Benidorm. Benidorm ligger ud til Middelhavet mellem Alicante og Valencia.
En talsmand for den zoologiske have siger, at dyreparken også selv vil undersøge, hvordan ulykken kunne ske.
Indtil videre arbejder man med en teori om, at kvinden var i gang med at rengøre buret, da tigeren angreb.
- Vi er knuste og dybt påvirkede af den her tragiske nyhed, siger talspersonen ifølge britiske The Mirror.
- Desværre måtte redderne bevidne døden af en kær kollega, der har arbejdet for parken i otte år som dyrepasser for kattedyr, siger talsmanden.
Lokale medier skriver, at kvinden muligvis har "glemt" at lukke en dør, mens hun rengjorde buret.
Terra Natura beskriver sin zoo som "en nyskabende park", hvor besøgende kan se vilde dyr gennem glas, "så man næsten føler, at man er ét med dem".
Parken har mere end 1500 dyr.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned