Tigre dræber mand i kinesisk zoo

En gruppe manchuriske tigre maltrakterede en mand til døde efter, at han sammen med sin søn uforvarent spadserede ind i dyrenes indelukke i en vildtpark i det nordlige Kina. Det oplyser kinesiske medier mandag.

Ansatte ved Qinling-vildtparken i byen Xian reddede mandens 17-årige søn efter at have erfaret, at parret befandt sig i tiger-indelukket.

Sønnen siger til medierne, at han og faderen vandrede ind i tigerafsnittet, efter at nogle automatiske døre åbnede sig foran dem. De to blev først klar over, at de befandt sig blandt tigrene, da døre lukkede bag dem igen.

/ritzau/AFP

Tragisk fejl kostede en 45-årig mand livet, da han uforvarent vandrede ind til fem tigre i en dyrepark i Kina.

Offentliggjort Sidst opdateret