Indien, hjemsted for de fleste af verdens vilde tigre, kan for første gang i flere år melde om en stigning i bestanden af dette dyr. Der er tale om en sjælden og god nyhed for miljøforkæmpere.
Optællingen viser, at der sidste år fandtes 1706 vilde tigre i Indien, sammenholdt med 1411 i 2006, oplyser myndighederne i New Delhi. De siger dog, at en del af stigningen skyldes en mere grundig optælling af tigrene.
- Vi har udvidet optællingen til at dække hele Indien, og vore skøn er nu blevet mere præcise, siger Rajesh Gopal fra Project Tiger, regeringens organ for beskyttelse af tigre.
Indiens miljøminister, Jairam Ramesh, kalder de nye tal "et meget opmuntrende tegn".
Den udvidede optælling dækker nu også vanskeligt fremkommelige områder, såsom Sunderbans-mangroveskoven, der dækker dele af Vestbengalen og Bangladesh.
Indien er hjemsted for mere end halvdelen af verdens hastigt faldende bestand af vilde tigre. Men landets miljømyndigheder har haft vanskeligheder med at standse tilbagegangen.
Den nuværende bestand er fortsat langt under antallet i 2002, hvor man skønnede at der var omkring 3700 vilde tigre i Indien.
Det menes, at der fandtes omkring 40.000 tigre i Indien, da landet blev selvstændigt i 1947.
Det faldende antal tigre i Asien skyldes blandt andet krybskytter, der dræber kattedyret. Også ødelæggelse af tigerens habitat er skyld i tilbagegangen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub