Tilliden til David Cameron dykker midt i britisk EU-opgør
Tillid til premierministeren er faldet med 8 procentpoint til 21 procent. Dødt løb mellem ja- og nej-fløj.
Ny meningsmåling fra meningsmålingsinstituttet YouGov viser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at ja-siden og nej-siden i forhold til EU er lige store i Storbritannien forud for folkeafstemningen i juni. Hver lejr ligger på 39 procent i målingen.
Samtidig viser en måling, som avisen The Times har fået foretaget, at den konservative premierminister, David Camerons, opbakning blandt vælgerne er faldet med otte procentpoint, så den nu ligger på 21 procent.
Støtten til den proeuropæiske lejr og støtten til nej-siden er i dag lige store, mens 17 procent af vælgerne er uafklarede, viser YouGov-målingen. Fem procent af vælgerne siger ifølge målingen, at de ikke vil stemme ved folkeafstemningen, som finder sted den 23. juni.
I forhold til EU-spørgsmål er tilliden til premierminister David Cameron, som støtter ja-siden, faldet med otte procentpoints - til 21 procent - i forhold til en meningsmåling foretaget i februar. Til gengæld er tilliden til arbejderpartiet Labours leder, Jeremy Corbyn, steget med to procentpoint - til 28 procent, viser målingen. Labour støtter også et ja ved afstemningen.
I en måling foretaget af analyseinstituttet ICM i sidste uge stod den EU-skeptiske lejr til en sejr ved folkeafstemningen. 45 procent af briterne ønsker ifølge den måling at forlade EU, mens 42 procent vil blive i unionen. 12 procent af de adspurgte havde ikke taget stilling til folkeafstemningen.
Hvis briterne stemmer for at forlade EU, kan det sende EU ud i en ny krise og blive et emne, der vil fylde meget på dagsordenen ved EU-topmøderne i det efterfølgende år.
Ifølge en få uger gammel rapport fra Det Britiske Industriforbund (CBI) vil regningen i Storbritannien for et såkaldt "brexit" - et britisk farvel til EU - blive op mod 100 milliarder pund (957 milliarder kroner). Samtidig vil briterne miste 950.000 arbejdspladser inden 2020, hedder det i rapporten.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde