Ukraines oppositionsleder, Viktor Janukovitj, har vundet en snæver sejr ved præsidentvalget, viser tal fra valgkommissionen.
Men hans udfordrer, premierminister Julia Timosjenko, har halet ind på ham, så hans føring er skrumpet ind til to procentpoint med over 95 procent af stemmerne talt op.
Det ændrer imidlertid ikke ved Janukovitjs sejr.
- Der er ikke længere noget, der kan ændre sig angående vinderen. Forskellen kan kun øges, siger en talsmand for Ukraines valgkommission.
Der er endnu ikke færdige resultater fra Krim og byen Kuhansk i det østlige Ukraine. Begge steder er opbakningen til Janukovitj størst.
Timosjenko har endnu ikke erkendt valgnederlaget. Hun har tidligere truet med at få en domstol til at granske resultatet eller sende sine tilhængere på gaden, hvis der er det mindste tegn på, at der har fundet valgsvindel sted.
Senere på dagen ventes Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) at komme med en vurdering af, hvorvidt valget har været frit og retfærdigt.
Præsidentvalget i 2004 var præget af valgsvindel, der førte til at Janukovitj måtte give magten fra sig.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker