Tintin sendes i skammekrog på Sergels Torg
Slut med Tintin.
Kulturhuset på Sergels Torg i Stockholm har fjernet alle Tintin-tegneserier fra biblioteket, fordi de er racistiske og genspejler en tid med europæisk udbytning af kolonier.
- Det er rigtigt. Det billede, Tintin-bøgerne giver af afrikanere, er afrofobisk. Afrikanere er lidt dumme, mens arabere sidder på flyvende tæpper, og tyrkere ryger på vandpiber, mener Behrang Miri, der er leder for ungdomsaktiviteter i Kulturhuset.
Det er ikke godt nok, at nyere udgaver af Tintin er forsynet med et forord, som forklarer, at tegneserierne er blevet til i en anden tidsalder, siger han til avisen Dagens Nyheter.
Og Tintin er kun starten. Han vil nu sammen med det øvrige personale i Kulturhusets bibliotek lede efter andre bøger, både til børn og voksne, som er racistiske eller homofobiske.
De ryger også ud.
For et år siden blev der i Belgien gjort forsøg ved en domstol på at få et forbud mod tegneserien "Tintin i Congo", fordi den ifølge sagsøgerne er racistisk og indeholder tegninger, der er krænkende.
Domstolen mente dog, at Tintins skaber, Georges Remi (Hergé), gengav datidens virkelighedsopfattelse og ikke havde et racistisk motiv.
Som en udløber af den belgiske sag er nye Tintin-bøger i Sverige udstyret med et forord, der forklarer, at de er skrevet i en anden tid og ikke altid svarer til de normer, der er gældende i dag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker