Grækenland ventes søndag at fremlægge en plan for fyringen af titusinder af offentligt ansatte.
Planen er den mest kontroversielle del af den reformpakke, som EU og Den Internationale Valutafond (IMF) har krævet for at frigive milliardlån til Grækenland i bestræbelserne på at forhindre en græsk statsbankerot.
Hvis lånet på otte milliarder euro (59,3 milliarder kroner) ikke bliver frigivet, vil det gældsplagede Grækenland løbe tør for penge og være ude af stand til at betale sine regninger inden for de kommende uger.
EU-landene kæmper for at undgå en græsk statsbankerot, der kan ryste de europæiske banker, skade euroen og risikerer at skubbe verden ud i en ny global finansiel krise.
Forhandlere fra IMF, EU og Den Europæiske Centralbank, den såkaldte trojka, er vendt tilbage til den græske hovedstad og har i de seneste dage holdt møder med græske embedsmænd.
For at overtale trojkaen til at frigive lånene har Grækenlands regering lovet at indføre nye skatter, reducere udgifterne til de offentligt ansatte med cirka 20 procent og reducere antallet af offentligt ansatte med en femtedel inden 2015.
Nedskæringerne er dybt upopulære i Grækenland, og fagforeningerne håber med strejker og demonstrationer at tvinge regeringen til at lade være med at føre reformerne ud i livet.
Ingen del af reformpakken er mere kontroversiel end planen om at fyre et stort antal offentligt ansatte.
Den græske regering ventes at mødes søndag aften for at drøfte planen om at fyre ikke færre end 30.000 ansatte inden årets udgang.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde