Thailands regering står over for en hed søndag. Titusinder af rødklædte demonstranter er strømmet til byens centrum for at vise deres utilfredshed med premierminister Abhisit Vejjajiva og hans ledelse og deres støtte til den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra.
Arrangørerne siger, at 100.000 modstandere af regeringen er samlet. Politiet skønner, at der kun er 70.000 i gaderne.
De rødklædte demonstranter kræver, at regeringen træder tilbage, og at Thaksin Shinawatra får genrejsning.
- Vi, de røde, kræver, at regeringen giver magten tilbage til folket og opløser parlamentet straks, siger lederen for demonstrationerne, Veera Musikapong.
Abhisit Vejjajiva afviser at træde tilbage og siger, at han har ret til at blive siddende til næste valg.
Sikkerhedsforanstaltninger er omfattende, 50.000 politibetjente og sikkerhedssoldater er udkommanderet for at holde ro og orden.
Demonstrationen begyndte klokken seks dansk tid, og hidtil er der ingen rapporter om sammenstød.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde