Demonstranter i hovedstaden Minsk er spejlet i solbrillerne på en oppositionstilhænger. Søndagens demonstration mod præsident Aleksandr Lukasjenko var den største i årevis. Foto: Vasily Fedosenko/ReutersVasily Fedosenko/Reuters
Vi tror på, at et nyt Hviderusland begynder nu, siger en deltager i den største demonstration i årtier.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Titusinder af oppositionstilhængere var søndag på gaden i Hvideruslands hovedstad, Minsk, for at kræve præsident Aleksandr Lukasjenkos afgang.
Det er den største demonstration i landet siden Sovjetunionens sammenbrud, skriver nyhedsbureauet AFP.
Store menneskemængder gik gennem Minsk til den centrale Uafhængighedsplads. AFP's journalist på stedet vurderer, at omkring 100.000 mennesker deltog i optoget.
Det uafhængige hviderussiske netmedie tut.by betegner demonstrationen som "den største i det uafhængige Hvideruslands historie".
- Nu skriver vi historie, siger en af demonstranterne, den 26-årige Jekaterina Gorbina, til AFP.
Annonce
- Vi tror på, at et nyt Hviderusland begynder nu. Jeg er så glad for at se det med mine egne øjne, siger en anden demonstrant, Darija Kukhta.
Andre demonstranter holdt skilte i vejret med tekster som "I kan ikke vaske blodet af" og "Lukasjenko må stå til ansvar for tortur og død".
Også i andre større byer i Hviderusland var der demonstrationer.
Oppositionen protesterer mod det officielle resultat af valget for en uge siden.
Ifølge det officielle resultat fik Lukasjenko 80 procent af stemmerne.
Oppositionens 37-årige udfordrer, Svetlana Tikhanovskaja, fik angiveligt omkring ti procent. Hun er siden flygtet til Litauen.
Herfra har hun opfordret sine landsmænd til fortsat at lægge pres på styret.
Hvideruslands indenrigsministerium siger ifølge det russiske nyhedsbureau Tass, at der ikke blevet foretaget nogen anholdelser under søndagens demonstration.
Det stemmer dog ikke overens med meldinger fra øjenvidner, der melder om adskillige anholdte. De siger, at mange mennesker i Minsk er blevet tvunget ind i minibusser af uidentificerede mænd og kørt væk.
En allieret af Tikhanovskaja siger til Tass, at der ifølge oppositionens oplysninger fortsat er omkring 4000 tilbageholdte.
Annonce
- Vi kræver deres løsladelse. Vi kræver også løsladelsen af politiske fanger, der blev anholdt forud for valget, siger Maria Kolesnikova til Tass.
Noget usædvanligt har det statslige tv i Hviderusland omtalt søndagens demonstration. Men den viste ikke billeder af plakater og skilte med kritik af præsidenten.
Derimod brugte statsligt tv mere tid på en tale, Lukasjenko holdt for sine tilhængere. Det skete på den samme plads et par timer inden oppositionens demonstration.
Ifølge hviderussisk tv deltog 65.000 i støttedemonstrationen for Lukasjenko, mens AFP skriver, at der snarere var 10.000 deltagere.
Veteraner fra Hvideruslands luftvåben deltog også i oppositionens protestoptog søndag. Foto: Sergei Gapon/Ritzau ScanpixSergei Gapon/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker