Demonstranter samles lørdag ved Lincoln Memorial i Washington for at vise deres modstand mod politivold og racisme i USA. Foto: Erin Scott/ReutersErin Scott/Reuters
Amerikanerne er på gaden for 12. dag i træk i protest mod politivold og racisme efter drabet på George Floyd.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Tusindvis af mennesker strømmer lørdag ud i gaderne i den amerikanske hovedstad, Washington DC, for at protestere over drabet på George Floyd.
På et trappetrin ved mindesmærket Lincoln Memorial sidder den 27-årige bygningsarbejder Delonno Carroll. Han fortæller, at han ikke kunne holde ud at sidde hjemme og se protesterne på tv.
- Vores stemmer skal høres, siger han.
Det er 12. dag med demonstrationer i ikke blot Washington DC, men store dele af USA.
George Floyd var en 46-årig sort mand, der døde 25. maj i forbindelse med en anholdelse i byen Minneapolis i Minnesota.
Annonce
Det skete, efter at en politibetjent havde fastholdt ham ved at sætte sit knæ mod hans hals i otte minutter og 46 sekunder.
Drabet har udløst omfattende demonstrationer over hele landet i protest mod politivold og racisme.
Aktivister har på nettet opfordret hovedstadens indbyggere til at møde talstærkt frem og håber på en million deltagere ved lørdagens demonstration.
Amerikanske medier spår, at titusindvis af mennesker vil møde op til demonstrationen i Washington DC.
- Hænderne op, skyd ikke, lød det fra flere hundrede mennesker, der passerede forbi George Washington University Hospital.
Seks busser fulde af militærpoliti - de fleste kampklædte - parkerede tidligt lørdag morgen ved Det Hvide Hus. I gaderne i området holder militære køretøjer klar til at gribe ind.
- Jeg kan ikke trække vejret, lød et andet råb fra menneskemængden.
Det sidste er en henvisning til George Floyds sidste ord, inden han døde. De samme ord kom fra en anden sort mand, Eric Garner, der i 2014 døde i politiets varetægt i New York.
Både Garner og Floyd er to af de sorte mænd og kvinder, der er blevet dræbt af hvide politifolk.
I New York har guvernør Andrew Cuomo sagt, at hans delstat vil foretage reformer. Blandt andet vil politiet få forbud mod at holde folk fast om halsen, og politiets disciplinærsager skal være offentligt tilgængelige.
Annonce
- Drabet på hr. Floyd var grænsen, siger Cuomo.
- Nu mener folk, at nok er nok.
I flere byer i USA er der lørdag varslet store demonstrationer. De begyndte i dagene efter Floyds død og har udviklet sig til de største protester i årtier.
Også mange steder i Europa, Asien og Australien har der været demonstrationer lørdag.
I New York er tusindvis af demonstranter samlet i Washington Square Park for at protestere mod drabet på den 46-årige George Floyd, politivold og racisme i USA. Foto: Eduardo Munoz/ReutersEduardo Munoz/Reuters
Demonstranter er lørdag samlet tæt ved Det Hvide Hus i Washington for at vise deres modstand mod racediskrimination i kølvandet på George Floyds død. Foto: Eric Thayer/ReutersEric Thayer/Reuters
Seneste artikler
Stor havnedag trak flere tusinde til byen
Michael Mix jagter nye højder: Den dobbelte Danmarksmester vil på podiet til EM
Miljøminister: Så kort tid overlevede hvalen Timmy efter stor aktion
”Velkommen hjem” lyder det i gågaden: Annette Heick debuterer i Nykøbing-revyen
Verner holder liv i krudtrøgen: Han er bidt af særlig hobby
Mest læste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Værtshus inviterer til dildoparty
Susan åbner Madkassen
Lokal Rema 1000 snupper førstepladsen for andet år i træk
59.500 kroner til NFC-formand blev bogført som rengøring