Titusinder af tilhængere af den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra er på vej til Thailands hovedstad, Bangkok, for at vise deres støtte og deres utilfredshed med den siddende regering og få den til at træde tilbage.
Der ventes flere end 100.000 til demonstrationen, som er planlagt til søndag. Demonstranterne er klædt i røde trøjer og skjorter og bærer røde flag og råber slagord, mens de passerer kontrolposter omkring byen, som politiet har sat op.
Myndighederne frygter uroligheder og vold, og 50.000 politibetjente og sikkerhedssoldater er udkommanderet for at opretholde ro og orden.
Premierminister Abhisit Vejjajiva afviser demonstranternes krav om at træde tilbage og siger, at sikkerheden er vigtig.
Mangemillionæren Thaksin Shinawatra blev afsat ved et ublodigt militærkup i 2006, og han har siden da opholdt sig i udlandet. Men han er stadig yderst populær især blandt Thailands fattige landbefolkning, der ser ham som en helt.
Demonstrationen finder sted et par uger efter, at Thailands højesteret konfiskerede godt halvdelen af Thaksin Shinawatras milliardformue.
Demonstranterne anser den siddende premierminister for at være alt for tæt knyttet til landets militær og økonomiske elite og for at føre en politik, der er til skade for de mange fattige i landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde