De mange mennesker er gået på gaderne i den sydirakiske millionby Basra mandag i anledning af niårsdagen for den amerikansk-ledede invasion, der førte til, at diktatoren Saddam Hussein faldt.
Han blev senere hængt.
- Vi kan ikke hvile, når der begås uret mod os, sagde sheik Assad al-Nassari til menneskemængden.
Det var et citat fra al-Sadr, der i øjeblikket er i Iran.
- Kræv jeres rettigheder, jeg vil støtte jer, og med vort sammenhold vil vi være stærke. I må kæmpe for en stabil nation, citerede sheiken videre.
Mange af demonstranterne er kommet til Basra fra andre provinser i Irak for at deltage i demonstrationen.
Dagen er på forhånd døbt "Støttedagen for undertrykte irakere".
- Ja til rettigheder, ja til menneskelighed. Nej til uret, nej til fattigdom. Nej til Korruption.
Sådan lyder nogle af slagordene fra de mange mennesker, hvoraf nogle bærer tomme kister, hvorpå derer skrevet ord som demokrati, uddannelse, strøm og tjenesteydelser.
Trods en stadig større olieproduktion og flere indtægter plages Irak fortsat af jævnlige strømafbrydelser, udbredt korruption, høj arbejdsløshed, urent vand.
Der har været flere demokratiske valg i Irak efter Saddam Husseins fald.
De amerikanske styrker trak sig ud af Irak i december 2011.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde