Med 99,9 procent af stemmerne talt op efter parlamentsvalget i Tjekkiet er de venstreorienterede Socialdemokrater løbet med sejren.
Socialdemokraterne fik 22,1 procent af stemmerne, mens de højreorienterede Borgerdemokrater løb med 20,2 procent.
Alligevel bliver det nu landets centrumhøjrepartier, der skal forsøge at danne en ny koalitionsregering.
- Vi har nu en god mulighed for at danne en økonomisk ansvarlig samarbejdsregering, en koalition, som dette land trænger til, og som vi er klar til, siger Borgerdemokraternes leder, Petr Necas.
Det nydannede højreorienterede TOP 09 kommer ind på en tredjeplads med 17 procent. af stemmerne, og både Kommunisterne og centrumpartiet Offentlige Anliggender får 11 procent af stemmerne.
Resultatet er en stor skuffelse for Socialdemokraterne, som forud for valget fik en opbakning på 30 procent i meningsmålingerne, mens Borgerdemokraterne stod til 20 procent af stemmerne.
- Det er et chok for den politiske scene, siger en politisk analytiker.
Formanden for det socialdemokratiske parti, Jiri Paroubek, har erkendt nederlaget og trækker sig nu som partileder.
- Jeg vil træde tilbage i løbet af de næste 7-10 dage, siger Paroubek, som var premierminister i 2005-2006.
Tjekkiet har befundet sig i politisk limbo siden sidste år, hvor Mirek Topolaneks borgerlige koalitionsregering brød sammen.
Kollapset skete i kølvandet på et mistillidsvotum i parlamentet midt under det tjekkiske EU-formandskab, og landet har siden været regeret af et forretningsministerium.
Flere eksperter er stærkt bekymrede for Tjekkiets store budgetunderskud, og en koalitionsregering bestående af partier, "som har meget lidt til fælles".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde