Tjekkiets premierminister træder tilbage efter opgør
Tjekkisk regeringschef beskylder finansminister for at udnytte lovhul til at udstede skattefrie obligationer.
Tjekkiets premierminister, Bohuslav Sobotka, træder tilbage efter et opgør med sin finansminister, Andrej Babis.
- Jeg vil om et øjeblik fremlægge mit ønske om tilbagetrædelse til præsident Milos Zeman, siger Sobotka.
Sobotka har krævet, at Babis, der er milliardær og tidligere forretningsmand, skal gøre rede for nogle af sine finansielle dispositioner. Han beskyldes blandt andet at udnytte huller i loven til at udstede skattefrie obligationer.
- Det er uacceptabelt, at Andrej Babis bliver siddende som finansminister, siger den afgående premierminister.
Babis har nægtet at have gjort noget forkert. Han sagde i sidste uge, at premierministeren var ude på at fyre ham.
Babis står i spidsen for midterpartiet Ano. Det har en stor føring i meningsmålingerne over Sobotkas socialdemokratiske parti.
Tjekkiets regering er en koalition af tre partier. Det næste valg i Tjekkiet skal finde sted i oktober.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde