Lissabontraktaten er i overensstemmelse med Tjekkiets grundlov.
Det har det østeuropæiske EU-lands forfatningsdomstol afgjort.
Dermed er det ikke længere noget til hinder for, at den EU-kritiske præsident, Vaclav Klaus, kan sætte sin underskrift på traktaten, så den måske allerede kan træde i kraft over hele EU den 1. december.
Præsident Klaus har i flere måneder nægtet at underskrive traktaten, men har ikke flere krav, efter at han ved sidste uges EU-topmøde fik sin vilje og en undtagelse fra EU's charter om borgerrettigheder.
Undtagelsen skal udelukke muligheden for, at sudetertyskere gør krav på ejendom i Tjekkiet efter at være deporteret fra området efter Anden Verdenskrig.
De tjekkiske forfatningsdommere ved domstolen i Brno afviste tirsdag en klage fra 17 EU-kritiske senatorer, der gjorde et sidste forsøg på at få stoppet traktaten.
Lissabontraktaten kan først træde i kraft, når samtlige 27 af EU's medlemslande har ratificeret den, og Tjekkiet er det sidste land, der mangler.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde