Tjekkisk politi anholder stor distributør af børneporno
Det er Europol, EU's politisamarbejde, der har ledet operationen, som førte til anholdelsen i Tjekkiet. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Både amerikansk og europæisk politi mener, at en af verdens største distributører af børneporno er anholdt.
Politiet i Tjekkiet har anholdt en mand, som ifølge FBI og Europol regnes for en af verdens "største distributører af billeder af homoseksuelt misbrug af børn".
Den anholdte er ikke identificeret offentligt.
USA's efterretningstjeneste har i næsten 10 år holdt øje med den pågældendes aktiviteter.
Det er en international operation, der har ført til anholdelsen.
Operationen blev ledet af Europol, der har bragt myndighederne på sporet af manden, siger politiet i Tjekkiet.
Den anholdte har både tjekkisk og amerikansk statsborgerskab.
Manden "distribuerede overvejende indhold, der er skabt af andre.
Han gav råd om, hvordan man kan misbruge mindreårige drenge seksuelt og distribuere børneporno på det mørke internet", hedder det i en erklæring fra politiet.
- Det er lykkedes for efterforskere i Tjekkiet at få adgang til betydelige mængder data, som oprindeligt var krypteret og sikret, hedder det videre.
Politiet betegner den anholdte som én af verdens tre største distributører af materiale med billeder af misbrug af børn.
Manden har været anholdt siden februar og har siden været varetægtsfængslet.
Det er ikke oplyst, hvorfor meddelelsen om anholdelsen først kommer nu.
Han risikerer en fængselsdom på otte år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned