Den tjetjenske eksilregerings premierminister, Akhmed Sakajev, går fredag morgen til den polske anklagemyndighed for at overgive sig.
Det siger en talsmand i Polen til nyhedsbureauet PAP.
Rusland, der betragter Sakajev som international terrorist, har udsendt en arrestordre på ham via Interpol.
Sakajev ankom torsdag til Polen for at deltage i den tjetjenske verdenskongres, men kunne krydse grænsen til landet uden at blive anholdt, skriver det russiske nyhedsbureau Itar-Tass.
Polske myndigheder har på forhånd advaret om, at Sakajev ville blive anholdt ved ankomsten til Polen, hvorefter en dommer skal tage stilling til, om han skal udleveres til Rusland.
Sakajev er en gammel kending af Danmark. I 2002 holdt den tjetjenske eksilregering, der anser sig som den legitime repræsentant for Tjetjenien, sin verdenskongres i København.
På anmodning fra Rusland anholdt dansk politi Sakajev, der dengang var eksilregeringens udenrigsminister.
Men efter at have gransket den russiske terroranklage mod tjetjeneren, besluttede den danske regering få uger senere at lade ham gå. Han fik asyl i England i 2003, og har levet i landet siden da.
Det er eksilregeringens mål at løsrive Tjetjenien fra Rusland.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned