Tjetjensk oprørsleder træder tilbage

Den tjetjenske oprørsleder Doku Umarov trækker sig og har udpeget den yngre Aslambek Vadalov som sin efterfølger i kampen mod russisk styre i det nordlige Kaukasus.

Det skriver de kaukasiske islamisters hjemmeside.

Umarov står på USA's liste over eftersøgte terrorister. Som leder af en gruppe, der kalder sig Kaukasus Emiratet, har han taget skylden for flere angreb, herunder terrorbomben mod Moskvas undergrundstog i marts, der kostede 40 mennesker livet og sårede omkring 100 andre.

Doku Umarov angiver helbredsproblemer som årsag til, at han nu trækker sig.

/ritzau/Reuters

Tjetjensk oprørsleder, der står i spidsen for en gruppe, som har taget skyld for flere angreb, trækker sig tilbage.

Offentliggjort Sidst opdateret