Libyens premierminister, Mahmoud Jibril, siger, at en retsmedicinsk rapport fastslår, at den tidligere libyske diktator Muammar Gaddafi døde af et skudsår i hovedet, som han fik under kampe mellem egne soldater og regeringstropper, efter han blev taget til fange i Sirte.
I kølvandet på Gaddafis død er der opstået konfliktende historier om, hvordan han egentlig blev dræbt. Tvivlen består i, hvad der skete, efter Nato-fly ramte lederens konvoj, der flygtede ud af Sirte.
- Jeg vil læse højt for jer fra en rapport, som er udført af den læge, der undersøgte Gaddafi, siger Jibril.
- Den siger: "Gaddafi blev taget ud af et kloakrør...han gjorde ikke modstand. Da vi begyndte at køre ham væk, blev han ramt af en kugle i sin højre arm, og da de satte ham ind i lastbilen, havde han ikke andre skader", siger han.
- Da bilen kørte, blev den fanget i krydsild mellem oprørshæren og Gaddafis styrker, hvor han blev ramt i hovedet af en kugle, siger Jibril.
Ifølge premierministeren kunne retsmedicineren ikke afgøre, om kuglen kom fra oprørssoldater eller Gaddafis allierede.
Gaddafi var i live, da han blev hentet i Sirte, men han døde få minutter, inden han nåede hospitalet, siger Jibril.
En videooptagelse, der cirkulerer i stort set alle internationale medier, viser en såret Gaddafi, der bliver trukket rundt på jorden af en vred folkemængde.
Eks-diktatoren bliver spyttet på og sparket til, og han virker ikke til at være i live allerede på dette tidspunkt.
Jibril siger, at der blev taget dna-prøver og blod fra Gaddafis lig. Der blev også taget hårprøver, men det viste sig at være falsk hår, hvilket bekræfter et udbredt rygte om, at eks-diktatoren havde hårimplantater.
Gaddafi skal ifølge den libyske regering begraves allerede fredag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned