Muammar Gaddafis søn, Saif al-Islam, er blevet anholdt, bekræfter anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol.
- Jeg har modtaget fortrolige oplysninger, der fastslår, at han er blevet anholdt, siger anklageren Luis Moreno-Ocampo til nyhedsbureauet AFP.
Før oprøret mod regimet brød ud i februar, blev Saif al-Islam ofte omtalt som Gaddafis efterfølger. Den unge mand, der taler flydende engelsk, optrådte i en lang periode som styrets ansigt til omverdenen.
Samtidig har Gaddafis ældste søn, Mohammed al-Gaddafi, angiveligt også overgivet sig til oprørsstyrkerne, siger en talsmand for det libyske oprørsråd ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Mohammed har været chef for Libyens post- og telekommunikationssystem, ejer af to mobiltelefonselskaber og desuden også chef for landet olympiske komité.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde