To amerikanere kan blive byttet med russer

Offentliggjort Sidst opdateret

USA vil ifølge kilder foreslå Rusland at udveksle russisk våbensmugler med to amerikanske statsborgere.

Her kort om de tre involverede:

* Russeren Viktor Bout - med øgenavnet Dødens Købmand - blev i 2012 i New York idømt fængsel i 25 år for våbenhandel. Han blev anholdt i Thailand. Forinden deltog det danske PET i overvågningen af flere hemmelige møder i København mellem Bouts højre hånd og agenter, der arbejdede for USA's narkopoliti, DEA.

* Den tidligere marinesoldat Paul Whelan blev anholdt på et hotel i Moskva i 2018 og anklaget for spionage. I 2020 blev han idømt 16 års fængsel. Han har hele tiden erklæret sig for uskyldig og beskrev sig i retten som et offer for "slimet, russisk politik".

* Brittney Griner blev anholdt 17. februar i en lufthavn i Moskva, efter at der var fundet cannabisolie i hendes bagage. Hendes retssag er endnu ikke afsluttet.

Griner har været i Rusland mange gange de seneste år. Ud over at spille for Phoenix Mercury i kvindernes bedste basketball-liga i USA, WNBA, har hun også spillet for russiske UMMC Ekaterinburg. Det har hun gjort siden 2014.

Kilder: BBC, Reuters.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.