Et ægtepar i provinsen Østjava i Indonesien risikerer op til fem års fængsel, hvis de kendes skyldig i en anklage om ulovligt at have dræbt vilde, fredede aber for at lave kødboller af dyrene.
Politiet har anholdt de to efter et tip fra dyreværnsorganisationen ProFauna. Parret mistænkes for at skyde aber og så bruge abekød til kødboller i den suppe, som parret sælger.
Ifølge ProFauna har politiet fundet 30 kilo abekød i parrets varetægt, og kødet anslås at komme fra 25 aber.
- Parret har indrømmet, at det vidste, at det var ulovligt. Men de to siger, at de jagtede aber for at få kød til kødboller, da oksekød og kyllingekød er dyrere end kød fra fredede abearter, siger dyreværnsgruppen i en erklæring.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub