To anholdt for at smugle narkotika til Norge på færge fra Danmark
To mænd er varetægtsfængslet i en sag om indsmugling af narkotika til Norge. De rejste på færge fra Danmark.
To norske mænd i tyverne blev torsdag anholdt for at smugle "en meget betydelig mængde narkotika" ind i Norge via en færge fra Danmark på vej til den norske by Bergen.
Det skriver NTB lørdag.
Det norske politi oplyser til lokale medier, at det er den største mængde narkotika, der er blevet beslaglagt i politikredsen i år.
Af hensyn til efterforskningen ønsker politiet ikke at oplyse, hvilken form for narkotika sagen drejer sig om, siger politianklager Øyvind Røyneberg.
De to mænd er lørdag blevet varetægtsfængslet. Politiet har begæret fire ugers varetægtsfængsling med brev- og besøgsforbud. De første to uger i isolation.
Politiet tror, der er flere involverede i sagen.
- Vi mener, at der må være flere involverede end de to. Vi har tilmed en formodning om, hvor de har været. Vi vil nu undersøge, hvor de skulle hen og på hvis vegne, indsmuglingen fandt sted, siger Røyneberg.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie