To år efter kup er der hverken udsigt til ro eller demokrati i Myanmar

To år efter et militærkup, der kastede Myanmar ud i kaos og væltede den demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi, er et valg endelig i syne.

Men optimismen er ikke til at spore i befolkningen, som ikke har meget tiltro til løfterne fra militærjuntaen, der 1. februar 2021 tiltvang sig magten i det sydøstasiatiske land.

Faktisk kan det planlagte valg til august ifølge analytikere føre til nye blodsudgydelser, fordi det kan give anledning til fornyet vrede hos oppositionen.

Ifølge observatører er der nemlig intet, der tyder på, at valget bliver frit eller fair.

Det skal snarere ses som en slags forestilling, som udelukkende har til formål at retfærdiggøre, at juntaen bliver ved magten, påpeger en analytiker over for AFP.

Også Noeleen Heyzer, FN's særlige udsending i Myanmar, forudser, at det planlagte valg vil hælde brænde på bålet og føre til mere uro i det allerede voldsplagede land.

- Det vil forlænge konflikten og gøre det endnu sværere at vende tilbage til demokrati og stabilitet.

- Det er utænkeligt, at nogen form for fredelig og demokratisk overgang kan blive initieret af dem, som gør deres egne borgere fortræd, siger hun i en erklæring.

Der er allerede indført flere regler forud for valget, der gør det svært eller nærmest umuligt for andre partier at konkurrere med det militærstøttede USDP.

For eksempel skal partier have mindst 100.000 medlemmer. Før var kravet 1000. Og et parti skal forpligte sig til at deltage i valget inden for to måneder. Ellers mister partiet sin status som parti.

Reglerne favoriserer USDP, som reelt er militærets parti og er fyldt med tidligere generaler.

Det er samme parti, som blev sat til vægs af Aung San Suu Kyis parti, NLD, ved frie valg i 2015 og 2020.

Valget i 2015 var det første frie valg i Myanmar i 25 år. Men den positive udvikling fik en brat ende, da militæret efter det klare valgnederlag i november 2020 påstod, at der var foregået snyd og kuppede sig til magten.

Udsigterne for Aung San Suu Kyi og NLD er dystre. Aung San Suu Kyi er idømt mere end 30 års fængsel for forskellige påståede forbrydelser.

Sagerne mod hende er internationalt fordømt og ses som et forsøg på at miskreditere den tidligere modtager af Nobels fredspris.

Hendes parti er decimeret efter kuppet. Tusinder af NLD's medlemmer er fængslet, og mange flere gemmer sig fra militæret af frygt for også at blive indespærret.

Chef for militærjuntaen Min Aung Hlaing afviser kritik fra oppositionen og det internationale samfund. Han insisterede tidligere i januar på, at militæret til august vil holde "frie og fair" valg.

Udtalelsen kom, bare dage efter at Myanmars demokratiske ansigt i form af Suu Kyi var blevet idømt 33 års fængsel.

Aktivister i Myanmar håber på international hjælp til at bekæmpe militærjuntaen.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch opfordrer ifølge dpa udenlandske regeringer til at koordinere presset på militærjuntaen.

De bør gå målrettet efter militærets primære indkomstkilder for at hjælpe Myanmar til igen at "etablere grundlæggende friheder og et demokratisk civilt styre".

/ritzau/